Det kan jo kun glæde, når et album, man selv er vild med, render med en Grammy som årets bedste album. I en kategori for sig eller rettere sagt ikke i nogen. ”Babel” er simpelt hen bare årets bedste album. Sådan!
At albummet så ovenikøbet er fra et band, der intentionelt eller ej er forbundet med folkemusikken og har bygget bro til det helt store publikum, gør jo ikke noget.
Måske synes Mumford & Sons ikke selv, at de er et folkband, men jeg tror ikke, at de ligefrem vil løbe fra, at folk’en er en kæmpeinspiration og spiller godt med i lydbillede og sangskrivning.
Det engelske band blev nomineret i flere andre kategorier, bl.a. Best Americana Album, hvor Bonnie Raitt dog løb med prisen for ”Slipstream” – også i konkurrence med The Lumineers og John Fullbright, begge værd at tjekke ud. Foruden Avett Brothers for deres ”The Carpenter”.
I alt blev der uddelt 81 Grammyer i ale musikgenrer i et hav af kategorier. F.eks. bedste latinopop, gospel, musik til film og lange videoer, diverse bokssæt, musik til børn, kristen musik, reggae, klassisk musik und so weiter. Den eneste musik, som faktisk ikke har en hel lille underskov af Grammy-muligheder, er folkemusikken. Det skyldes, at man mener, at det er svært at sige, om et band/album eller solist hører til i kontemporær folk eller americana – og at der alligevel ikke er kandidater nok til, at en større opdeling er mulig. Dét lyder godt nok mærkeligt. Mig bekendt er der masser af muligheder for at finde forskellige typer kandidater.
Men i det hele taget er der blevet skåret ned på antal Grammyer (Grammies) – sidste år fra mere end 100 til 77, men altså i år med fire oveni.
Når man gennemgår listen over de 81 priser, må man erkende, at der er virkelig mange navne, som (tilsyneladende) ikke er nået til Europa (endnu). Men det kommer måske…..? Det gælder f.eks. de her, som fik Grammy for Best Folk Album: Yo-Yo Ma, Stuart Duncan, Elgar Meyer og Chris Thile med ”the Goat Rodeo Sessions”.
Grammyen for Best Regional Roots Music Album (en masse tidligere priser slået sammen til én) gik til The Band Courtbouillon fra Wayne Toups, Wilson Savoy og Steve Riley – ham kender vi godt fra Tønder Festival. Det samme gælder Ruthie Foster, der var nomineret til Best Blues Album, ligesom også Joan Osborne var det. Hende kender de fleste herhjemme nok (mest) fra det gamle hit ”What if God Was One of Us”. Vinderen blev dog good old Dr. John med ”Locked Down”.
Carrie Underwood fik Grammy for Best Country Solo Performance for ”Blown Away”, mens bedste Duo/Group Performance gik til ”Pontoon” med Little Big Town, som jeg i netop denne skrivende stund hører i ”Madsen” på P4. Ganske godt! Det samme med det bedste countryalbum, ”Uncaged” med Zaz Brown Band. Zaz har en dejlig stemme. Hvad med at komme til Tønder, folkens?
Grammy for Best Bluegrass Album gik til Steep Canyon Rangers for ”Nobody Knows You”. Og så en af de mere kuriøse kategorier: Best Boxed or Special Limited Edition Package!
Flot og dejligt at den gik til ”Woody at 100 : The Woody Guthrie Centennial Collection”, selv om det åbenbart handler om indpakningen! Best World Music Album-prisen gik til Ravi Shankars ”The Living Room Sessions Part 1”. Gad vide om Part 2 kommer…? Desværre afgik den geniale sitarspiller Ravi Shankar ved døden for to måneder siden, 11. december 2012, 92 år gammel. Han spillede sin sidste koncert 4. november.
