Med et navn som Folkeklubben behøver man vel ikke fundere over, hvor musikken egentlig hører hjemme? Det er folkemusik – ik? Gør det så noget, at der også går iørefaldende pop i den?
Folkeklubben under Spot Festivalen. Foto: Per Dyrholm
Det er der sikkert forskellige meninger om, men Folkeklubben er i al fald et af de (nye) bands, der ikke bliver inden for nogen helt fastdefineret genre, og den vej går udviklingen jo i det hele taget. Den stritter i alle mulige spændende retninger, og folk-relateret musik er ligefrem gået hen og blevet trendy.
Folkeklubben er et af de bands, hvis ligefremme og melodiøse musik når ud til mange modtagere. Det er simpelt hen musik, der går lige ind i ørerne – og i radiokanalerne. Trioen rammer noget i os, noget forfriskende, genkendeligt og forførende trods de langtfra ligegyldige tekster. Sammenligningen med Kim Larsen og gasolinske gadepoesi, som Gaffa skrev, ligger lige for, og det skal Folkeklubben da bare tage som en kæmpestor kompliment.
Folkeklubben er booket til Tønder Festival, hvor de helt sikkert også passer ind, og hvortil deres debutskive har det perfekte navn: ”Nye Tider”. Men Folkeklubben passer også på mange andre festivaler – dét er det geniale ved deres uprætentiøse, men dejlige melodier og friske nede-på-jorden-attitude.
Trioens navn er da også født ind i folk’en – ja, af den. Navnet er hentet fra pladen ”En aften i Folkeklubben” fra 1965, hvor Cæsar, Per Dich og Povl Dissing var med i nybølgen af dansksproget folkemusiknavne – og ja, den sidstnævnte har jo været det lige siden og har vist sig utrolig alsidig og langtidsholdbar.
”For pengene” og ”Fedterøv” har allerede hittet længe (Folkeklubben udsendte en EP sidste sommer), og blandt de mange fine numre på ”Nye Tider” er ”Klokkerne ringer” og ”Bagmænd og Supertanker”. Folkeklubbens Kjartan Arngrim skriver og synger med sin karakteristiske stemme tekster, der vil noget, rykke i os, få os til at droppe den åndelige dovenskab, gøre noget med livet – ikke bare nasse eller gøre noget for pengenes skyld.
Han har med to gange Rasmus – Dall (guitar, mandolin) og Jusjong (tangenter, trommer m.m.) – ved sin side fået lige præcis det indspark og sikkerhed, han skulle bruge. De to år sammen, som de tre nu har haft, er resulteret i 12 fine sange, og det er så positivt, at sange som dem kan blive så godt modtaget. De synger sig lige ind i vores hjerter og hjerner i en tid, der ellers er så selvoptaget, selvfed og overfladisk. Men netop efterhånden med flere sprækker ind til hjerter og smerter og krakeleringer i facaden. Det viser Folkeklubben, at der er – nye tider.
