Og Mando Diao fik prisen for bedste folkalbum med ”Infruset”, deres album med musik til poeten Gustav Frødings digte. Her har især nummeret ”Strejftog i hjembygden” hærget playlisterne – og heldigvis for det.
Mando Diao har i årevis haft en fin karriere som rockband, men fik altså i anden halvdel af 2012 et ekstra gennembrud med dette helt anderledes album. Bandet har været sammen siden 1999 og har indtil dette album sunget på engelsk, men det her har virkelig ramt ind i de svenske hjerter – og danske. Den ene af de to forsangere, Gustav Norén, takkede primært sin mor, for hun sang nemlig godnatsange hver eneste aften i hele hans barndom, og dét har betydet alt, sagde han.
Det virkede, som om han og de andre havde mere på hjerte og regende med at komme op og vinde en pris eller to mere, men det skete altså ikke. Årets folkmusik/visa er skam også fint nok.
Til gengæld fik folkduoen First Aid Kit, hvis det ellers er det, de (også) er – hele fire priser ved uddelingen forleden af de svenske
grammisser, som de kaldes i nabolandet. Søstrene Johanna og Klara, som tilsammen er den musikalske førstehjælpskasse First Aid Kit,. gik simpelt hen på scenen for at hente prisen for ”Årets Album” i Sverige for ”When the Lion Roars”, der er blevet deres helt store gennembrud.
De smilende søstre, som efterhånden blev helt tummelumske af glæde over igen og igen – og igen – at modtage Grammis, fik dem nemlig også for ”Årets Artist”, ”Årets sangskriver” og ”Årets popalbum”. Det blev efterhånden svært at finde på flere at takke og nævne.
First Aid Kit var ikke nomineret i folk-genren. Det var derimod Ale Møller Band for ”Argai”, Cookies & Beans for ”Go tell the World” (og de stillede fornylig op med et meget velklingende bidrag til årets Melodi Grand Prix), Toni Holgersson med ”Sentimental Sjukhuset” og Emilia Amper for ”Trollfågeln”.