De 12 unge musikere i folk-bigbandet Mynsterland er efterhånden ikke yngre, end at de nu har deres andet udspil på markedet. Endnu en gang en EP og nu alene digitalt tilgængelig. Ja, man kan nemt føle sig lidt aldersstegen. Det har jo nok noget at gøre med økonomi. Den første var finansieret via crowdfunding, og man kan vel ikke komme rendende til sine fans igen med hatten i hånden. Ja, hvem ved?

Musikerne i Mynsterland har givet hinanden glæden ved at spille sammen siden 2011, og netop den glæde er baggrunden for titlen. Den fremgår også af musikken. Der er en hørbar rensjælet friskhed over udfoldelserne. Vi vil spille! Det er jo herligt.

Besætningen er kort beskrevet en strygergruppe, en strengegruppe, en harmonika, en klarinet og en sangstemme. Strengegruppen har sine fine og sprøde indsatser, og strygergruppen lægger på med sine voluminøse passager – nok lidt for voldsomt ind imellem. Ikke mindst Martin Strange Lorenzens velkvalificerede klarinetspil drukner i det vældige lydbillede, og generelt fylder strygerne lidt voldsomt i mixet. En strygergruppe vil i modsætning til en solist mangle udtrykket fra det enkelte instrument. Til gengæld får man storladenheden, især hvis strygerne kan finde sammen i fraseringerne, og det kan de her.

Der kunne alligevel med fordel gives mere plads til både klarinet og harmonika, både som indsatser og i det samlede lydbillede. Det skal dog medgives, at så stort et orkester er en musikalsk udfordring, både mht. arrangementer og studieproduktion, og Mynsterland er næppe ved enden af deres erkendelses- og udviklingsproces.

De selvgjorte kompositioner virker som en blandet gryderet af komponisternes forskellige musikalske input og præferencer. I hvert fald fremstår de uden en tydelig tilknytning til nationale traditioner, et kendetegnende træk ved megen nutidig kompositionsmusik med udspring i traditionelle toner. Hvis musikken er god, skal fænomenet ikke antastes herfra.

Kompositionerne på ”Glæden” er bestemt ikke uefne, men den gode melodi forsvinder i disse ører i for høj grad i både kompositoriske og arrangementsmæssige finurligheder.

Musikkens sjæl må aldrig drukne i læbestift og kulørte lamper – for nu at sige det sådan.

Når det kommer til Justine Hald Boesens sang, forstummer til gengæld alle anmelderens forbehold. Hendes inderlige og nærværende fremførelse af de to sange med sin dejlige stemme er pladens store oplevelse her i huset. Specielt skal hendes egen ”Drømmenes land” fremhæves. Den kan da gøre en skimlet anmelder ganske forliebt. Lad os da endelig høre noget mere fra hendes side.

For at det ikke skal være de sidste ord, må det nævnes, trods belærende forbehold, at Mynsterland absolut består af en flok fine musikere. Det skal slet ikke blive uinteressant at følge dem på deres videre færd.

Download: iTunes, Spotify m. fl.

www.mynsterland.dk

www.facebook.dk/mynsterland