Harald Haugaard

Harald Haugaard

Årets koncertrække begynder 23. april og slutter 1. maj. Alle koncerter har fået en emnetitel med henvisning til den musik, man kan forvente at lytte til blandt de mange dygtige bands og musikere, som står på festivalens program i det nordtyske og sønderjyske.

Karen Mose

Karen Mose

FolkBALTICA Ensemble, der består af op til 50 unge i alderen 15-25 år fra både Tyskland og Danmark, er under ledelse af Harald Haugaard og hans to kompetente assistenter Rasmus Zeeberg og Andreas Tophøj. Det store orkester vil ligesom Stockholm Lisboa Project medvirke ved optaktskoncerten i Husum d. 23. april.

Så går det løs med et væld af koncerter på diverse lokaliteter. Ø-koncert på den nordfrisiske ø Föhr, svenske Kraja & finske Kardemimmit i Niebüll og Anja Prost Trio featuring Karen Mose i Nordborg. Koncerterne følger hinanden som perler på en snor med emnerne Livstegn, Nye Horisonter, Traditioner og Drømme, Når lysene går ud, Hjemstavnssange – og flere endnu.

Blandt de mange solister og bands kan man også høre Phønix i Flensborg, Cathy Jordan og Roger Tallroth i Flensborg og sammen med Keike Faltings Trio i Kiel, Nordens Tone i Langballig, Llatvian Voices i Løgumkloster og Flensborg og Buddy MacDonald på Hagges i Tønder.

Man kan købe billetter til de enkelte koncerter, og den udførlige liste over både koncerter og salgssteder kan findes på hjemmesiden. Festivalpas kan kun købes i forsalg på festivalkontoret: info@folkbaltica.de

http://www.folkbaltica.de/hjem/

Nordens Tone

Nordens Tone