Lene Buch holder naturligvis sin 70 års fødselsdag i selskab med folkemusikken og miljøet omkring den. Og selvfølgelig bliver der koncert, både spontant og booket. Hvem det er, skal være en overraskelse til lørdag kl. 15.

 

Lørdag den 12. januar holder Lene Buch fødselsdagsfest i Gimle i Roskilde. Hun er efter 40 år med folkemusikken et kendt navn i hele folk-miljøet, både som deltager i mange koncerter og festivaler, men også og ikke mindst som bestyrelsesformand (siden 1987!) i Lirum Larum, nu folk  roskilde – lirum larum og et engagement, der går endnu længere tilbage.

At hun skulle have rundet (for nogle dage siden) de 70 år er svært at tro, men som hun siger:
”Når man har gang i tingene, holder man sig ung”.

Og dét har hun jo, både mens hun gennem 37 år var folkeskolelærer i Himmelev og måske næsten endnu mere, siden hun for10 år siden gik på efterløn.

”Jeg kan da godt spørge mig selv, hvordan jeg nåede det hele, mens jeg havde job, for jeg har stadig travlt, ”siger hun med en latter. For som alle, der kender hende, ved, så påtager hun sig altid masser af ting, blandt meget andet ansvaret for foreningens hjemmeside, og musikbooking er hun helt sikkert langt inde i.

Hvordan og hvorfor begyndte din interesse for folkemusik?

”Ligesom mange andre begyndte jeg med The Beatles, da jeg var helt ung, men så kom folkemusikere som Dylan, Pete Seeger og Joan Baez hurtigt ind over. Da jeg i 1966 var begyndt som lærer, opdagede jeg et ungt spillemandsorkester i byen. De kom og spillede til en fest på skolen, og det var sjovt. De kaldte sig Lirum Larum og startede folkemusikforeningen af samme navn i 1972, og efter et par koncerter var jeg solgt og har været hooked på det siden. I mange år var jeg i bestyrelsen i folkedanserlauget og koordinator for spillemandsstævnet, men så blev det i folkemusikforeningen, hvor ingen åbenbart gider vælte mig!”

”De første år foregik koncerterne forskellige steder i byen, og der kom faktisk utrolig mange. Vi red med på folk revivalbølgen. Først fra 2001 kom vi på Gimle i Ringstedgade og senere ind i den tidligere vandtank med den runde sal i Helligkorsgade, hvor vi føler os meget hjemme.

Måske er det lidt mere op ad bakke nu. Folk gider ikke rigtig være medlem af en forening, men vi har da vores trofaste medlemmer, som egentlig ikke er dem, der kommer mest til vores arrangementer. Men de udgør en vigtig platform for folk roskilde. Nu er det mere sådan, at folk kommer, når de er interesseret i et specifikt band.”

”Foreningens formål er bl.a. at præsentere den nye musik, og det gør vi, selv om det måske ikke altid trækker så mange, som vi kunne ønske. Men det holder vi fast i og balancerer tingene så godt som muligt. Vi overlever på tilskud fra kommunen og fra Kunstrådet. Vi er dybt taknemlige for begge dele. Tilskuddet er honorarstøtte, så når vi betaler (mindst) tariffen til den enkelte musiker, så giver Roskilde kommune den ene halvdel og Kunstrådet den anden. Alt derudover skal vi selv betale og tjene ind, og så får vi nu og da et sponsorat.”

”Den næste koncert d. 15. januar , hvor en større flok af de studerende fra konservatoriet i Odense kommer og spiller i forbindelse med en turné, og så har vi jo d. 1. marts vores sædvanlige koncert med Niels Hausgaard. Det foregår ikke på selve Gimle, for han er jo en, der sælger rigtig mange billetter hvert år, så han er jo faktisk med til at holde os kørende og skaber  opmærksomhed om os.”

Det sædvanlige spørgsmål: Hvordan sammensætter man sit repertoire, så man både holder fast på det faste (måske lidt ældre) publikum og samtidig frister et nyt, yngre publikum til at komme?

”Som sagt er det egentlig ikke de (gamle), trofaste medlemmer, der fylder mest, men jo, kernepublikum er nok ofte +40. Men vi prøver bestemt også at få de unge ind, og der oplever jeg jo noget sjovt. Nemlig at de unge, der arbejder frivilligt i Gimle, der jo både er regionalt spillested og ungdomskulturhus med andre arrangementer, lister ind og lytter på vores musik. Tit. Så på den måde kan der godt komme flere unge med ind af sidedøren, så at sige. Men helt nemt er det da ikke at få de unge ind til noget, de ikke kender eller tror, at de interesserer sig for,” fortæller Lene Buch i telefonen, mens hun samtidig er i gang med kransekagebagning til fødselsdagsfesten.

”Det sværeste er at sortere i, hvolke kunstnere vi skal have på. Der er rigeligt med tilbud at vælge imellem, men vi forsøger at skifte mellem kendt og ukendt, gøre det så varieret som muligt. Vi er altid indstillet på, at der SKAL være noget nyt og ungt. Men vi har også folk som The Sands family og Signe Svendsen, som er rigtig god, også til tekster  med mening.”

I de næste måneder ser programmet således ud i folk Roskilde:

De tre svenske violinister & piger i Limbo Hofvet. De får lige disse ord med på vejen, frit citeret fra hjemmesiden:

Limbo Hofvet Pressefoto

”Limbo Hofvet er tre fioler, der gløder af energi. Dette er folkemusik, når den får lov at lege, hoppe, græde og grine. Folkemusik, når den er i sit es. Dette er folkemusik i tiden, her og nu.”

Og et af heldigvis mange eksempler på den unge folkemusik, som Lene Buch er medvirkende til at kaste lys på. Og om nogen er hun da i sit es i folkemusikken og i foreløbig +40 år meget delagtig i det gode folkmiljø i Roskilde og omegn.

Stine Michel kommer sammen med Stanley Samuelsen og Perry Stenbäck, der også kommer og spiller med Søren Krogh. Ex-Oysterbandmedlem Ray Cooper, bedre kendt som Chopper, er gået solo med sin cello og turnerer i Danmark i april, hvor han også rammer Gimle. På plakaten er sidst i maj Baltic Crossing. Til efteråret præsenterer folk roskilde ”Other Roads”, som er tidligere medlemmer i (alt for tidligt) afdøde John Wrights band. Her kan man tale om, at et band måske får en chance blandt de mange, fordi der er en særlig sympati, men også fordi Wrights koncerter var meget populære.  folk roskilde præsenterer omkring 10 koncerter pr. år,

Det er selvfølgelig et helt umuligt spørgsmål at svare på, men hvad var din bedste koncert! Og har du en favoritkunstner?

”Jeg har jo været til et utal af koncerter, men f.eks. husker jeg tydeligt en forholdsvis nylig koncert med The Deadly Gentlement. Greg Liszt, der spillede med Crooked Still og har været på verdensturne med Bruce Springsteen, er fænomenal på sin banjo. Og hvis jeg skal pege på én kunstner, er jeg vist nødt til at svare Dougie MacLean. Hans festival Perthshire Amber i oktober (i år bliver det for niende gang) er et MUST. Det er 10 dage pakket med fantastiske koncerter rundt i hele byen og omegnen.”

Strib Vinterfestival, Skagen og Tønder Festival, Stonehaven i England og Celtic Connections i Glasgow, der om få dage begynder 20. omgang af den mere end to uger lange festival, er også nogle af Lene Buch og hendes partners folkemusik-rejsemål. Hun hævder, at der også bliver tid til andre rejser og højskole.

Jo, lille Lene på nu 70 – men det kan altså ikke ses – har sgu krudt i røven!

Stort til lykke med fødselsdagen fra rootszone.dk

Du kan læse om Lirum Larum og folk roskilde i bogen fra 2007: ”Lys på rødderne.” Bag forfatternavnet Karen Dansen gemmer sig flere skribenter, selvfølgelig også Lene Buch.