Det er ved at være en del år siden, op mod 20 vistnok, at Søren Krogh for første gang dukkede op i fonogrammernes univers. Den hed Indianerdrengen, og anmelderen erindrer, at øjenbrynene hævede sig. Den sparkede godt med støv op. Siden da har Krogh strøet en pæn del skæve, personlige, jyske og gode sange ud over hele syv plader – to af dem godt nok med musik til tekster af Knut Becker og Jeppe Aakjær.
Den seneste og nys udkomne hedder Hardcore troubadour, og det er da netop, hvad manden er. Priser og anmeldermedvind har ikke det fjerneste at gøre med kommerciel og folkelig succes, ofte tværtimod, men Krogh passer sgu nok heller ikke rigtigt til Falconer Salen og Langelandsfestivalen. Han står sig bedst med de mere beskedne lokaliteter, hvor han kan se de bageste i øjnene og få sig en stille håndbajer bagefter.
Lyrikken er Søren Kroghs primære styrke. Hans uprætentiøse beskrivelser af dagliglivets tildragelser, lige fra linedance til bortfløjen kærlighed, sker fra de skæve vinkler og med en passende portion vestlig humor. Nær lyrik af den ikke ligegyldige karakter.
Nu er der jo tale om sange. Altså har indpakningen betydning. Kroghs egne melodier kildrer som hovedregel øregangene og skaber mulighed for genkendelse og lyst til gentagelse. Musikalsk er hans gennemgående makkere Dennis Ahlgren (alt muligt) og Jens Kristian Dam (trommer) blevet suppleret af folk som Signe Bach Ryttel (banjo), Nikolaj Busk (harmonika), Mikael K (banjo) og allestedsnærværende Perry Stenbäck (dobro og guitar) – for blot at nævne nogle af de mere spektakulære. Altså folk der kan noget. Det fremgår også. Arrangementerne tager godt ved og klæder sangene.
Hvad med forbehold og svagheder? Ikke rigtigt noget der er værd at skrive om. Det er en god plade. Sært at Krogh ikke markedsmæssigt rangerer på linje med dem, han skal og bør måles i forhold til, men det er givetvis ikke hans primære mål at rage guldplader til sig.
ExLibris, EXLCD30153
www.sorenkrogh.dk
www.exlibris.dk
