Cover - Søren KorshøjDer er væsentligt anderledes krav til sanglyrik end til trykt lyrik. En sang kan strikkes sammen på mange måder, men uanset skal lytteren umiddelbart opnå en vis grad af forståelse eller oplevelse. Meget gerne begge dele. Søren Korshøjs sange opfylder til fulde bemeldte krav.

Da Korshøj slog sine energiske folder i det for længst hedengangne Kætter Kvartet, var det lettere tyndbenede tekstindhold et problem – musikkens kvaliteter ufortalt. Det problem har han ikke længere. På nærværende seneste udspil diverteres vi med stemningsfyldt og behageligt ukryptisk lyrik. Hverdagslyrik kunne man kalde det, og det skal ikke opfattes som en nedladende betegnelse. Umiddelbart vurderet er en af styrkerne, at Korshøj øser af sit personlige erfaringsunivers. Derved fremstår sangene oprigtige og nærværende, og man får en oplevelse af at blive lukket ind i hans liv. Efter endt aflytning af ”Skyggen af sol” sidder man med en fornemmelse af at kende manden lidt bedre. Lyrik der er lykkedes.

Selv den mest vellykkede lyrik kan dræbes af blodfattige og vigende melodier. Det er ikke Korshøjs problem. Hans kompositioner er iørefaldende og formår at understøtte teksternes kulører og stemninger. Sangene bliver til harmoniske helheder. Det er en styrke, at man tager sig selv i at nynne med undervejs, og at melodiforløb bagefter allerede har sat sig i øregangene. Musik der er lykkedes.

Selv de bedste sange kan dræbes af upassende fremførelser og stemmemateriale. Det er heller ikke Korshøjs problem. Uden at være en specielt stor sanger formår han at give sangene den drejning, der fremhæver nærværet og det personlige indhold. Sang der er lykkedes.

Selv de mest helstøbte sange kan dræbes af tynde arrangementer og halvdårlige musikere. Det er heller ikke Korshøjs problem. Når man indkalder Louise Vangsgaard med sin violin, Assi Roar med sin bas, Klaus Menzer med sit slagtøj og – ja, endnu en gang – Perry Stenbäck med sine strenge, så kan det aldrig gå helt galt. Det gør det heller ikke. Når man så lige skal bruge en harmonika på en enkelt sang, er Sonnich Lydom da heller ikke det værste valg. Korshøj har formået at få disse kompetente musikere til at yde præcis, hvad der skal til, for at sangenes helheder pakkes passende ind, således at de hver for sig får tilføjet den sidste dimension og fuldendes. Arrangementer der er lykkedes.

Har man ikke hørt sangen Få og mange før? Var det med Kætter Kvartet? Pyt, en god sang kan vel nok tåle gentagelse. Specielt når den mere end dufter af Jeppe Aakjær.

En anmelder med bare lidt respekt for sig selv bør vel have sine forbehold. Jeg skynder mig at afslutte anmeldelsen, før jeg finder nogle.

CD:Søren Korshøj: “Skyggen af sol” – Gateway Music.