Rannoks besætning, Michael Graubæk (violin m.m.) og Theis Langlands (klaver, trædeorgel), er uomtvisteligt to af de mest velfunderede musikere, musikalsk og teknisk, i den danske folkemusikverden. Trods det faktum vil det primært appellere til et nichesegment at udgive dansemusik for violin og klaver på cd, der som medie jo primært retter sig mod et lyttende publikum. Derfor er det en god og rigtig disposition, at duoen på denne deres nyudgivne cd har inviteret en række særdeles kompetente kolleger i studiet for at medvirke på et velvalgt antal numre. Vi taler her om Sonnich Lydom (toradet harmonika/mundharmonika), Peter Sejersen (kontrabas), Sigurd Hockings (guitar) og Poul Knudsen (trommer).
De tilførte studiemusikere slører ikke opfattelsen af musik for violin og klaver, men tilfører alligevel dels et udvidet lydbillede, hvor de medvirker, og dels en fin variation på pladen som helhed. Mest markant fremstår trommerne og mindst guitaren. Sidstnævnte kunne i disse ører med fordel have været tildelt en lidt mere fremtrædende placering i mixet. Udover det har Graubæk og Langlands valgt at arrangere stykkerne fint varieret, hvilket igen forstærker appellen til de lyttende ved højttalerne.
Materialet er hovedsageligt traditionel dansk dansemusik, dog med lidt internationalt krydderi, og tilføjet bredt inspirerede egenkompositioner. Det hele udføres med de to musikeres indledningsvist nævnte beundringsværdigt stærke kvalifikationer, og det er ikke mindst heri, pladens kvaliteter skal søges. Udførelser på et meget højt niveau, ganske enkelt.
Graubæks violinspil bærer præg af den yngre generations internationale berøringsflader med glissandoer og forsiringer, som dybest set er udanske elementer. Det kunne visse puritanere have ondt i en lavtliggende legemsdel over. Det samme kunne gælde for Langlands ind imellem lettere forfinede udtryk, men der er efter overtegnedes opfattelse ikke noget principielt forkert i at arrangere dansemusikken som lyttemusik i en nutidig kontekst. I øvrigt viser de to herrer også på pladen, at de absolut kan få skidtet til at swinge.
At denne musik, som stort set al anden (folke)musik, ganske givet vil vinde yderligere ved at opleve den i levende live, ændrer ikke ved at ”Gammelt, nyt, lånt og blåt” er et særdeles lytteværdigt udspil, der forkæler lytterne med sublim musikalitet.