Lidt overraskende er det allerede toethalvt år siden, Rannok udgav sin første cd, og her kommer efterfølgeren, den altid svære nummer to.
Lad det være sagt med det samme, at Rannok lykkes fint med at sætte af i forhold til debuten og holde gryden i kog. På denne nye har de suppleret sig med ”gæstestjerner”, som det hedder i pixibogen: Ale Carr på Cittern og Sonnich Lydom på mundharper og harmonika. Sammen med Theis Langelands piano og trædeorgel og Michael Graubæks violin, bratsch og step (!) muliggør instrumentariet et fint og bredt tonesprog, og alle fire musikere er både dygtige håndværkere og kunstnere.
Materialet spænder fra traditionelle melodier til nye, egne kompositioner med et entydigt folkemusikalsk afsæt. Det er følsomme ting, sine steder næsten ballader.
På skuldrene af bl.a. Nikolaj Busk har der udviklet sig en fin tradition for soft-piano i nyere dansk folkemusik, og Langelands er en nænsom akkompagnatør og eksponent for netop det.
Graubæk er i min optik en af de fineste fortolkere af traditionel dansk folkemusik, med et søk og en variation som få. Ikke mindst derfor er det lidt ærgerligt, at der på denne cd er en tydelig og gennemgående keltisk note i Graubæks violinspil, og det er ikke bare på nummeret ”Celtic Colors”.
Michael Graubæk er bestemt ikke alene. Både han og flere andre nyere danske folk-violinister har valgt netop denne retning, når de skal finde deres personlige udtryk mht. attak, energi, intonation, frasering og forsiring. Som violinist forstår jeg godt fristelsen – men tænker, at der også havde været andre muligheder for en velbevandret dansk spillemand.
Det forstyrrer dog ikke hovedindtrykket af en særdeles kompetent, inspirerende og høreværdig cd med ny, dansk folkemusik, som kommer til at ligge i min cd-spiller et stykke tid endnu.
Rannok (2013)
GO0213
