Finske Johanna Juhola er blevet betegnet som en udisciplineret fornyer af tangogenren, en førende reformist af harmonikamusikken, et ikon indenfor verdensmusikken og ganske meget andet. Allerede som barn blev hun inspireret til at droppe sin klaverundervisning til fordel for knapharmonikaen, et instrument, hvorpå hun nu gennem op mod 30 år har udviklet sig mod et noget nært virtuost niveau.

Hun er aktiv i et anseligt antal forskellige musikalske sammenhænge, herunder både folkemusik, jazz og klassisk, og holder sideløbende gang i en solokarriere med forskellige akkompagnementsmæssige konstellationer. Det seneste, kaldet ”Imaginary Friends”, er alene synligt på scenen via en stor videoskærm på hver side af solisten. Det vidner om en kreativ tilgang til musikken, som da også kommer til udtryk gennem hendes repertoire af hovedsageligt selvkomponerede stykker. Hendes oprindelige udgangspunkt var den finske tango, men hun har udviklet en personlig stil, som hun kalder ”fantasitango” efter titlen på det stykke, hun spillede ved Eurovision Song Contest – som det jo hedder nu om dage – i Helsinki i 2007.

Den nu foreliggende ”Diivan Jäljet” er hendes fjerde soloplade, hvorpå hun akkompagneres af musikere fra hendes forskellige live-konstellationer. Instrumentariet er, foruden Juholas harmonika, klaver/keyboards, elguitar, mandolin, violin, kontrabas, akustisk og elektronisk percussion, programmering og en række vokalister, spændende fra en rapper til skolede sangere og kor. Sammen med denne række af fremragende musikere og vokalister skaber hun sin fantasitango, en udvidelse af hendes tango-udgangspunkt med andre folke-/verdensmusikalske elementer. Den udføres med den unikke blanding af akustiske og elektroniske instrumenter, og de instrumentale kompositioner suppleres med vokale, både som egentlige sange og med stemmerne anvendt som lydelementer.

Det kan da nok være, at resultatet er værd at åbne øregangene for. Johanna Juhola støder fra land med en ekspressivt boblende musikalsk gryde, der savner sidestykke og egentligt sammenligningsgrundlag. I nærværende ører fremkommer associationer i retning af musikalsk eksperimenterende harmonikaspillere som irske Sharon Shannon og Lydie Auvray fra franske Normandiet, men Juhola rækker endnu videre i kraft af både sine genrefrie kompositioner og ikke mindst sine arrangementer.

Sidstnævnte rykker sig fri genrebestemte konventioner, men formår alligevel både at understøtte og føje ekstra nuancer til melodimaterialet. Hendes musikalke forkælelse spænder fra storladne kraftpræstationer til stille flydende impressionistiske, stemningsmættede kompositioner. De ofte alternativt anvendte vokale indsatser styrker oplevelsen af noget unikt.

Vi får med denne særegne musik endnu en gang bekræftet, hvor dyb Den Botniske Bugt er i kulturel henseende. Nok regnes Finland som et nordisk land, men det er ikke tilfældigt, at musikere og komponister, der henregner sig til ”de nordiske traditioner” – et i øvrigt noget upræcist begreb – sjældent medregner Finland. Blot det faktum, at tangoen er en integreret del af traditionen derovre i denne østlige smeltedigel, udgør en del af forklaringen.

Det er vist fremgået, at både kompositionerne, arrangementerne og udførelserne befinder sig på et særdeles højt niveau. Johanna Juholas selvudviklede fantasitango sætter nye grænser for nutidig kompositionsmusik med rødder i traditionelle toner. Det her er fremragende, intet mindre. Det kan ikke anbefales stærkt nok.

http://www.johannajuhola.net/uutiset-1/

www.facebook.com/johannajuhola.net

www.youtube.com/user/johannajuholamusic