Brian Woetmanns debut som solist på plademarkedet er i handelen nu. Et imponerende soloprojekt af en alsidig musiker fra Himmerland – dog med indforskrevne gæstemusikere på enkelte numre. En plade, der lader lytteren tænke, at her er et helt orkester med en sprød mandolin i forgrunden. Det er cd´en ”Nøgne Fødder”, som indeholder otte dansk- og engelsksprogede sange og seks instrumentalnumre.
De 14 numre er hovedsageligt nyt, originalt materiale af Woetmann selv, dog med et miks af traditionelle irske melodier, en vals af Jacob Graae Hansen og en sang af Ian Anderson, nemlig ”Fire At Midnight” fra 1977. Anderson, nå ja! Det var (og er) ham, der i bandet Jethro Tull på frækkeste vis miksede tværfløjte og rock, og som i øvrigt lignede en viltert rødhåret Mefistofeles!
Woetmann vil nok af mange elskere af folkemusik være kendt som en tredjedel af den velspillende, energiske og meget efterspurgte danske gruppe Tradish. Her har hans instrumenter siden starten i 2009 været bodhrán, percussion, vokal og step, så ”Nøgne Fødder” afslører absolut nye sider af Woetman, som her springer ud af skabet som en virkelig multiinstrumentalist.
På debuten her spiller han en halv snes instrumenter, ofte på samme tid: Mandolin, bouzouki, sav, harmonika, guitar, akustisk bas, didgeridoo, bodhrán, percussion, og så synger han så også! En imponerende og hæsblæsende liste for en, der går og synes, at det er flot, at man selv kan nogle frelsergreb på en gammel guitar! Og jo, han har også selv produceret og mixet, så multiinstrumenteringen gøres mulig.
Ud over Tradish indgår Woetmann også i bandet Woetmanns JazzRomantico n’ Funki Folk Trio, der i sandhed spiller lidt af hvert, og hvor Olav Gudnasons kontrabas og Carsten Kær Nielsens klaver også høres – ligesom tilfældet er et par steder på ”Nøgne Fødder”.
Grundtonen på de 14 numre på ”Nøgne Fødder” er lys, lidt mystisk, optimistisk og glad. Sangteksterne giver gode muligheder for tolkninger og associationer, titelnummeret for eksempel. Ligesom på det 10. nummer, ”Flugtvej”, får vi her verden set gennem et barns øjne. Noget om at leve livet spontant og legende, mens man har det. Måske er det derfor sangen så pludseligt og uventet afsluttes? Det tredje nummer, ”Drøm om Sverige” er et rent, iørefaldende og optimistisk instrumentalnummer. En af anmelderens absolutte favoritter og et godt bud på et hit.
Det kan man nu sige om flere af numrene. For eksempel om ”Just To See Over The Hill”, der tilføres drømmetoner af Gunilla Odsbøls fine cello og billeder på det smagfulde cover. Andersons førnævnte ”Fire At Midnight” glider meget passende over i Woetmanns stemningsfulde, ”Da Flammen Blev Til Glød”, som også fortjener at fremhæves. Det er en fin solodebut af en musiker, sangskriver og sanger, der forstår at overraske sit publikum!
