cambridgelogoI dagene 1.- 3. august (og også så småt torsdag den 31.7.) runder festivalen i den engelske universitetsby et helt halvt århundrede. Dét er da værd at fejre, og det gør blandt mange andre danske Habadekuk.

De glade gutter i Habadekuk skal nok sørge for at skabe stemning og begejstre det engelske folkpublikum (igen), og i det hele taget bliver der kræset gevaldigt for alle de, der er så heldige at have sikret sig billet. Der er naturligvis udsolgt til det imponerende jubilæum og gid man da lige havde tænkt på det for nogle måneder siden!

For det er noget af et overflødighedshorn, som byder på helt unge musikere, en lang række af dem ”i midten”, som har haft fin gang i karrieren i både 10, 15 og 20 år – og så er der folk, som har stået på scenen i næsten – men dog ikke helt – lige så mange år som festivalens 50.

Lunasa-portrait-2012-photo-by-Eric-Politzer-2012

Lunasa. Pressefoto

Til de sidstnævnte hører Van Morrison – Van the Man. Richard Thompson, Martin Carthy og Loudon Wainwright. Ladysmith Black Mambazo fra Sydafrika kan fejre 50 år, dog næppe med samme besætning, og Brian McNeill har været med længe ligesom Aly Bain & Phil Cunningham og Lunasa. Så er der Rosanne Cash, Sinéad O’Connor og Eddi Reader – med hver deres unikke stemme, og så kan Eliza Carthy (37) passende bruges som bindeled mellem to generationer folkemusikere.

Eliza (37) har allerede været med meget længe og har sin egen karriere, men i høj grad også med far Martin, en af de musikere, som var afgørende for den engelske folk revival i 1960’erne. En anden betydningsfuld musiker i denne lidt yngre årgang er den fabelagtige fløjtenist Michael McGoldrick, som  allerede i 1994 fik BBC Young Tradition Award og i 2001 BBC Radio2 Folk Award som årets instrumentalist. Han står på scenen med vennerne fiddler John McCusker og guitaristen John Doyle,  begge store navne i folk’en og fra hhv. Skotland og Irland.

Pokey LaFarge

Pokey LaFarge

På banen længe, men stadig kun sidst i trediverne, er sangerinden Cara Dillon og engelske Seth Lakeman, stort navn i ung, britisk folk. Newton Faulkner, der står på plakatens andenøverste linje, men som jeg ikke rigtig kender, skotske Julie Fowlis, amerikanske Pokey LaFarge, Jason Isbell og de stadig purunge og vildt populære irske brødre, Hudson Taylor. Lige så ung og lovende som dem og rigtig godt på vej i USA er Sarah Jarosz. Faktisk er det fristende at nævne mange flere endnu, og alle fortjener de et ord med på vejen. Det bliver så ikke her og nu.

Cambridge Folk Festival har i alle årene fået opbakning og støtte, både moralsk og økonomisk, fra Cambridge City Council (kommunalbestyrelse) uden evindelige diskussioner, åbenbart. Det samme kunne man ønske sig for Tønder Festival, der om nogen har skabt et rigtig godt image omkring byen gennem årene – og ifølge en nogle år gammel og føromtalt rapport også ekstra omsætning.

Cara Dillon

Cara Dillon

Cambridge by trækker af mange grunde nemt turister også uden sin folkfestival, der faktisk kun har plads til omkring 10.000 publikummer pr. dag, men har alligevel altid haft kommunen solidt i ryggen. Festivalpladsen ved Cherry Hinton Hall et par kilometer uden for Cambridge centrum er ikke specielt stor, og de to ”store”hovedscener er egentlig kun ’marquees’ – store langstrakte festtelte åbne i siderne. Desuden findes et par mindre scener, The Den og The Hub, og så er det ellers lidt af en spraglet markedsplads. Der er noget camping her, men mange må campere længere væk på dertil indrettede marker. Men det skal nok blive fedt. Cambridge by er i sig selv en stor oplevelse, men under festivalen har man ikke tid. For der spiller musikken! God fornøjelse til alle de heldige.

www.cambridgefolkfestival.co.uk