Variationen er stor på Tange Sø Folk Festival, og det er langtfra kun en lokal fest.

Her kommer publikum helt fra Aalborg, Herning og Århus foruden alle de nærliggende byer.

Jane & Shane ,Pressefoto

Men inden musikken bliver sluppet løs for alvor lørdag 18. august, så skal den officielle indvielse af den nye balustrade finde sted. Silkeborgs viceborgmester står for den officielle del, mens brugerne nok vil sørge for den uofficielle part, nemlig at bruge balustraden i praksis, da festivalens helt private Tawøl vil blive serveret der.

Uden at genere nogen af de deltagende bands, så er eftermiddagens hovednavn vel Jane & Shane. Den populære duo er på den store scene fra kl. 14.00 hvor de efterfølger den lokale kvartet Irish Slice.

Senere er det Djursland Spillemændenes tur for første gang, og de åbner vejen for det energiske københavnske band Rovers Ahead med den irske forsanger Nathan Fiachre Corcoran.

Derefter står der skotsk folkrock på programmet, når Scocha lader sækkepiben lyde, og endelig afsluttes koncerten på den store

Billy Cross, Pressefoto

scene med amerikanske undertoner. Her er det Billy Cross, som sammen med sit band  The Rebels without Applause, vil give publikum traditionel rock og blues.

Efterfølgende er der så mulighed for at høre Djursland Spillemændene igen i teltet, hvor de afslutter aftenen med en midnatskoncert. Forinden har lokale Modvind og den engelske duo Hawkeye & Hoe gjort deres til at holde stemningen helt i top.

http://www.tsfolkfestival.dk/index.htm