Overskriften henviser til datoen onsdag 11. december 2013. For det er jo en ganske særlig dato – bl.a. for Musikkonservatoriet i Odenses tre sammenspilshold. De talentfulde, unge musikere er i gang med deres uddannelse på SMKS, Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, så man kan godt sige, at koncerten på Dexter i Vindegade kl. 20.00 er en smagsprøve på, hvad der sker i folkemusikkens maskinrum anno 2013.

Publikum vil blive præsenteret for historiske ballader om riddere og jomfruer og for nyere melodier i helt andre opsætninger. Der vil være bornholmske polkaer og old time folkemusik fra USA.

De tre ledere af sammenspilsholdene, Karen Mose, Kristine Heebøll og Ditte Fromseier Hockings, har garanteret, at det ikke kommer til at gå stille for sig, når en håndfuld folkemusikere giver den gas med respekt for traditionerne og alligevel tilsat nye og anderledes elementer.

Kom og vær på denne magiske dato: 11.12.13.