Vi iler med at erindre om, at skotske Skerryvore er i landet. To koncerter er allerede afviklet, højst sandsynligt med masser af kul på, og onsdag d. 8. spiller bandet i Tobakken i Esbjerg, torsdag i Portalen i Greve, fredag i Vershuset i Næstved for så at fortsætte til Tøjhuset i Fredericia, hvor de spiller koncert lørdag.

Turen går så til Skråen i Aalborg, før gutterne formentlig tager en hurtig tur hjem, inden de spiller på London Folk & Roots Festival d. 18.november og adskillige flere koncerter i England. Her skal jeg benytte lejligheden til en rettelse. For det er Skerryvore, som spiller på Tønder Festival 2018, ikke Mànran, som jeg kom for skade at skrive for nogle uger siden!

HOME