TF har fået en ny og fredfyldt oase i Nyholm Skov, som ligger i forlængelse af Open Air-området og er tænkt som et åndehul midt i al den øvrige festival-festivitas. Det skal det over 400 kvadratmeter store skovområde nok gå hen og blive allerede her fra start ved festivalens 50års-jubilæum.

Nyholm Skov bliver en helt ny, naturskøn dimension til den allerede skønt spraglede festival. Et fristende fristed, hvor man kan trække sig lidt tilbage mellem træerne, tage en timeout, spise og drikke lidt og i det hele taget bare hygge sig, indtil en ny koncert ikke så langt væk lokker.

Det er supergodt tænkt som et nyt tiltag og festligholdelse af den 50 års-fejrende festival med fokus på både natur, kunst, musik, fællesskab, kulinarisk-lokale lækkerier og professionel lyssætning derhenne i skovens nok ikke helt dybe stille ro. Men et anderledes fristed, hvor den rette stemning forhåbentlig indfinder sig helt af sig selv.

Det er den lokale virksomhedsejer Robert Okholm, der ejer skoven og har stillet den til rådighed for TF og tak for den – og tillykke med jubilæet.