Live: Mariefestival 2017

For femte gang blev der afholdt Mariefestival i Ansager sidste weekend – med musik på 17 scener og ca. 500 musikere i de ca. 200 koncerter, som blev afviklet i løbet af de tre dage.

Lørdag havde et flot program, så Rootszone.dks udsendte i løbet af 12 timer oplevede 12 koncerter i bl.a. en kirke, en nedlagt stationsbygning og en vikingelejr. Ansager Kirke lagde lokale til en 100 procent akustisk koncert med ægteparret Louise Støjberg og Martin Rauff, som leverede et smukt sæt med sange fra duoens kommende album. Det udgives en af de nærmeste dage. Begge musikere var også med i bandet Støjberg i Musikgalleriet, hvor der var helt andre boller på suppen.

Et VVS-lager og værksted var igen i år omdannet til et fint spillested med scene, lys og hvad der ellers hører sig til, så det var meget svært at se hvad lokalerne blev brugt til i det daglige. Her kunne undertegnede nyde tre koncerter uden at tænke på håndvaske, pakninger og utætte vandrør!

Bente Kure og Leif Ernstsen gav en dejlig koncert med danske viser og sange og et enkelt instrumentalt nummer. Det hele kædet sammen med parrets smittende kærlighed til musikken og teksterne, men også med smil og lun humor.Perry Stenbäck & Dekadansorkestern afløste på scenen med bl.a. gode Cornelius Wreeswijk-viser og så bandets ”hit”, som Perry Stenbäck forklarede med et smil på læben. Sangen ”Just nu” havde været på iTunes hitliste som nummer 194! Bandet er altid værd at lytte til med alle fire musikeres store musikalitet i højsædet. Janus Beckmann & Søren Krogh, der også har et nyt album undervejs, præsenterede deres sæt med stor nordjysk lune og underfundige tekster, som ofte maner til eftertænksomhed.

Toget mellem Varde og Grindsted stoppede med at køre i 1972, men de gamle stationsbygninger ligger tilbage, også den i Ansager, hvor det var en spektakulær oplevelse, da Wickmann Projekt stod på programmet. Han præsenterede blues i mange forskellige udgaver med mundharmonika, saxofon og først og fremmest med loopstation, hvor han på flere spor indspillede små sæt med ”trommer” eller et af hans instrumenter i små sekvenser. Dem kørte han så, mens han spillede live til, og det gav en helt speciel effekt. Det var både underholdende at få fortalt teknikken, men også at opleve udmærket musik på denne måde med Danny Wickmann alene på scenen. Det ville vist ikke have undret nogen af tilhørerne, hvis han havde fået toget til at køre igen!

Troubadouren Anders Mikkelsen gav sine dejlige viser og ballader om livets mangfoldigheder på godt og ondt, fortrinsvis på dansk. Så var det tid for musiklæreren Christian Gleesborg til at indtage Vikingelejren, hvor han præsenterede både nordiske og irske sange. Bl.a.høstede han stort bifald for en fin udgave af Sebastians Den lille malkeko, inden han sluttede sit sæt med den mere klassiske Streets of London.

Maries Telt var pænt fyldt op, da Fromseier Hockings på sædvanlig afslappet vis gav deres smukke sange og melodier og fremførte dem med naturlighed, charme og gode historier. Samme scene gav comeback (efter barsel) til Almost Irish’ ældste medlem. Rasmus Nielsen er den ældste af de fire brødre fra Holsted, og ifølge brødrene måtte han igennem en audition for at få lov at spille med igen. Det affødte også mange sjove bemærkninger og ironiske drillerier undervejs ved koncerten, da de tre øvrige brødre jo bl.a. havde spillet i Skagen uden Rasmus. Men på det musikalske plan beviste bandet, at deres energiske udgave af irsk musik er tæt på, at bandet ikke kun er ”Almost”!

Ansager & Omegns Jagtforening har også et telt med scene, og det hedder meget naturligt Kronhjorten. Her kunne man nyde den talentfulde falstring Flemming Walther Andersen, som også dannede duo med Danny Wickmann (øverste foto) undervejs, og tidligere på dagen også havde dannet par med Sine Bach Rüttel.

Dagen/aftenen sluttede på Ansager Musik Hotel med et par gode countrynumre fra Travelling Light efterfulgt af kvartetten Wånsda. Her var der både danske og irske/britiske sange på programmet med mulighed for publikum til at synge med på de fleste kendte melodier, og det hele krydret med en mængde gode historier, nogle af de fra det virkelige liv!

Dermed sluttede en lang dag på den femte Mariefestival, som må siges at have fundet et godt koncept, der falder i publikums og musikkernes smag. Netop sidstnævnte er glade for de uformelle og afslappede rammer, som giver dem mulighed for at eksperimenter lidt, og måske prøve at spille med andre. De fleste kunstnere spiller to til fire gange i løbet af dagen, og selv om det kun er koncerter af 30-45 minutters varighed, så kan man sagtens danne sig et godt indtryk af musikerne. Det skal også tilføjes, at der er musik i mange forskellige genrer, men undertegnede koncentrerede sig om de bands og solister, som opererer mest på folk-området.