Lisa MacIsaac

Det er 18 år siden Brenley MacEachern og Lisa MacIsaac grundlagde deres band, dengang under navnet Madviolet. De ændrede det senere til nuværende Madison Violet på grund af bandet The Mad Violet, som spillede psykedelisk rock dengang.

Brenley MacEachern

Det var fjerde gang, Madison Violet besøgte Savoy Kino i Bordesholm godt en times kørsel syd for grænsen, og som sædvanligt var der stort set udsolgt til koncerten med det populære band. De spiller fortsat i Tyskland til og med 11. november og afslutter deres lille turne i Schweiz med seks koncerter. Deres koncept på turen er Back to the Roots med lækker akustisk musik i folk, indie, bluegrass og deres egen cityfolk-genre, og det er igen med deres flotte harmonier som det centrale element.

De præsenterede flere af deres ældre numre i nye udgaver og ligeledes en håndfuld velklingende melodier med fra det seneste album The Knight Sessions. Som supplement kom et par helt nye numre, der endnu ikke er blevet indspillet. Man kan jo håbe, at Madison Violet vender tilbage til det danske snarest, så man ikke altid skal syd for grænsen for at høre dem bandet. Senest, de spillede i her, var dog også ”sydpå”, nemlig på Tønder Festival 2014.

The 4 of Us

Opvarmningen stod de to sympatiske nordirske brødre Brendan og Declan Murphy for. Deres kompositioner og tekster bar præg af barndommen i Newry, County Down med borgerkrigen rasende lige uden for barndomshjemmets dør. De gav deres sæt med lidt atypiske irske toner og med Declan som drivkraften med gode guitarriffs.De to brødre kalder sig The 4 of US!

http://the4ofus.com/

https://www.madisonviolet.com/