De to maratonkoncerter med fem bands på en aften blev en succes, som tåler at blive gentaget.
En maraton forbinder man oftest med 2 til 3 timers hård fysisk lidelse, hvor man undervejs risikere at ramme “muren”, og vil være mærket mange dage efter udfoldelsen.
Koncerterne i Esbjerg og Grenå varede endda 5 til 6 timer, og hvis der var en musikalsk mur, så blev den måske ramt, men også flyttet, og publikum kunne de efterfølgende dage opsummere de forskellige indtryk fra koncerten med de fem bands.
Succesfuldt samarbejde
De to arrangører fra Tobakken i Esbjerg og Pavillionen i Grenå var tilfredse med afviklingen af projektet.
Erik Lodbjerg fra Tobakken fortæller: “Folk var glade og tog godt imod musikken. Vi var også selv godt tilfredse med kvaliteten af de deltagende bands, og især glade for samarbejdet med Pavillionen. Jeg synes det var interessant, at lave et fælles arrangement på vest og østkysten, så det har givet lyst til at prøve det igen under en eller anden form.”
Jesper Jul fra Pavillionen var på samme linje: ”Vi havde fælles interesser, og var enige om at skulle have bands, der var på vej til at bryde igennem. Det skulle være lidt bredt og lidt anderledes. Men vi har høje ambitioner, og skal nu se om det er noget vi skal gentage, og måske udvikle konceptet.”
Man havde i samarbejde strikket et program sammen, hvor man skulle have forskellige typer musik indenfor folk, country og rootsmusikken, og det var lykkedes med de to danske navne og tre udenlandske.
Sproglige guldkorn
Mikael K og Klondyke var således de første på scenen, og de finurlige sproglige guldkorn gik rent ind. Det var ikke kun tidligere udgivelser Mikael K og hans band præsenterede. Der var fire nye folk-agtige sange med på programmet, og Mikael K, der også lyder det borgerlige navn Mikael Ryberg Kristensen kunne afsløre, at der også er 3 nye Pete Seeger-numre undervejs i fordanskede udgaver.
“Det er en fed måde, at høre andre bands på,” fortalte Mikael K kort før han gik på scenen og tog aftenens første tur på maraton-musikstafetten.
Efter den danske åbning fulgte canadiske Madison Violet, der ved lørdagens koncert afsluttede deres 6 uger lange Europaturné. Og så fulgte mere dansk, da sanglærken Helene Blum og superviolinisten Harald Haugaard, sammen med den sprudlende guitarist Rasmus Zeeberg slog takterne an med dansk folkemusik i såvel nye som traditionelle indpakninger.
Skiftene mellem de forskellige bands var ikke for lang, da man havde lejet en mixerpult, så indstillingerne fra lydprøverne var gemt, og man kom hurtigt fra det ene band til det næste.
Country-mix
Svenske Baskery tog den fjerde tur på aftenens musikalske etape. De tre søstre Greta, Stella og Sunniva Bondesson, indtog scenen efter at have været på turné i det meste af verden i årets løb, og fyrede deres program af med et mix af acoustic, country punk, banjopunk og mud-country, og hvad man ellers har betegnet deres musikstil.
”Det er en slags fælles overordnet betegnelse, som er lidt amerikaniseret. Vi vil helst ikke kaldes noget bestemt eller sættes i nogen bås, vi er lidt rastløse. Vi laver bare musik, og det er det,” Fortæller de tre søstre om deres musikalske tilhørsforhold og beretter videre:
”Vi har stort set været på tur i det seneste halve år, og vi bliver modtaget vældig fint alle steder, og i USA fik vi at vide, at vi spiller deres musik bedre end de selv gør. Vi kom med et frisk pust, siger de. Vi spillede både til festivals og på mindre spillesteder i Texas, Louisiana, og vi var i Memphis, Nashville og en tur på vestkysten. Og så er vi blevet positiv overrasket over, at der er så stor interesse for denne type amerikanske musik i alle lande, selv om det mest er det voksne publikum der kommer. Man kunne ønske der var flere unge mennesker, der lyttede til vores musik.”
De tre søstre sluttede søndag deres turné og spredes nu for alle vinde i en måneds tid. En bor i Berlin, en anden har en kæreste i det sydlige England, og en tredje tager til Stockholm, og i den svenske hovedstad mødes de tre så senere på året for at begynde indspilningen af deres anden cd, som er planlagt til at blive udsendt i løbet af foråret 2010.
Dopede jenter
Hvis der skulle tages dopingprøver på nogen af deltagerne, står den norske gruppe Katzenjammer i første række. De fire piger udviste så stor energi på scenen, at de ville være i stand til at få en Norgesfærge i dok til at gå til bunds.
Solveig Heila, Anne Marit Bergheim, Marianne Sveen og Turid Jørgensen fyrede deres blanding af bluegrass, balkan, og country af, alt imens pigerne hverken havde faste pladser eller instrumenter på scenen.
”Når vi har koncert har vi 15 instrumenter med. Vores lydmand har flere gange revet sig i håret, når vi er kommet med et nyt instrument. I begyndelsen havde vi en ide om, at vi gerne måtte have et nyt instrument med hver gang. Det var ingen betingelse, men der var heller ingen begrænsninger,” fortæller pigerne grinende.
”Det er spændende hver gang vi spiller en koncert, om vi kan få vores energi ud over scenekanten, så det kan smitte af på publikum. For vi har det selv sjovt og vi bliver glade, når vi ser at vores musik glæder andre,” fortæller de fire enstemmigt, og Anne Marit Bergheim tilføjer: ”Det er ellers dejligt at være norsk i Danmark. Ved du at der er en reklame for Stenaline med den tekst?”
Et øjeblik efter bryder de fire piger ud i sang: ”Det er dejligt, at være norsk – i Danmark”
Og det danske publikum kunne nikke samstemmende. Det var også dejligt at have den norske gruppe på besøg, så aftenens koncert kunne komme godt i mål.
Folkline, Tobakken (Esbjerg) og Pavillonen (Grenå), 16.-17. oktober, 2009
