Af Burr/Seeberg
På vores sidste aften på Celtic Connections besluttede vi igen at kaste os ud i det ukendte. Vi begav os ud til et spillested 12 km fra centrum, Efter sigende et hårdt område med bandekriminalitet. CC havde arrangeret busser fra Mono Cafe til 5 euro tur/retur. I noget, der mindede om et industrikvarter, lå en stor bygning, der rummede cafe, svømmehal, bibliotek og koncert/teatersal.
Koncerten startede med en avantgarde oplevelse af en anden verden. En mand indtog scenen med sin elguitar og begyndte at larme med den og talesynge halvskizofrene, socialrealistiske sætninger ud i rummet med lukkede øjne. Nummer efter nummer blev det dog federe og federe og endte i trancelignende grooves, som man ikke kunne stå stille til. Versene blev til digte, og det hele gik op i en slags højere enhed.
Vi endte med at fatte stor sympati for den generte, lidt kejtede og på samme tid fandenivoldske hollandske herre, der viste sig at have turneret med aftenens hovednavn igennem fire år. Det hele gav så meget mere mening, da først den ene afrikaner med sin kologo (et tostrenget instrument fra Ghana) og siden den anden – ligeledes kun ledsaget af en kologo – leverede deres soloshow med afrikanske og engelske tekster.
Tre mænd med deres strengeinstrumenter, deres stemmer og deres kropsrytme med total roots- feeling på hver sin måde. I fjerde etape spillede de to afrikanere King Ayisoba og hans bror på kologo og kalabas-shaker. Det var en opvisning i avancerede rytmer i kombination med dans/flot kropssprog og MEGET energi. Indimellem kom vores hollandske ven igen på scenen, hvor det hele smeltede sammen og gav mening på et højere plan. Det kunne man godt have hørt mere af.
En aften, der på trods af at blive båret igennem af solister – to mænd og en rytme- græskarfrugt (kalabas)/et primitivt instrument med to strenge spændt op på et kosteskaft – på intet tidspunkt mistede sin energi og intensitet. King Ayisoba kommer og spiller med sit band på Global d. 11.3 – en koncert, som vi på ingen måde vil gå glip af og vil anbefale til alle, der elsker afrikansk ROOTS-musik.
Vi kom trætte tilbage til vores hotel omkring midnat og troede, at festen nu var slut. Men i foyeren var der fuld gang i en irsk session med en delegation på 30 musikere fra Irlands vestkyst, der spillede som gjaldt det livet. Og på et ret pænt niveau taget i betragtning at ingen af dem var over 13 år gamle! Sådan kunne man sikkert få sig mange sjove overraskelser rundtomkring i byen denne aften og alle de andre aftener under Celtic Connections. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at vi er at finde i Glasgow en kold aften i januar!
