Jellingestenene rokkede i takt til musikken, da kvartetten Morild holdt generalprøve på deres nye sæt, som de skal spille lørdag den 9. oktober første gang på deres turne til Kina.

Bandets spillede en meget afvekslende repertoire med alt fra instrumental numre, over norske og svenske melodier, til danske sange og viser.

Fra deres seneste album var den smukke instrumentalnummer Floddans og Der stod tre skalke på programmet, der ellers bestod af en mængde nye melodier og sange.

En svensk folkevise, der var sammensat med en polska lavet af Perry Stenbäck var et af de nye numre, der gik rent ind hos publikum, men også en ny norsk melodi af bandets norske keyboardspiller Thomas Dons Finsrud og en skæmtevise var spændende fornyelser.

Foruden de to ovennævnte er søstrene Anne og Christine Dueholm medlemmer i kvartetten. Der er blevet udvidet med Perry Stenbäck som en absolut gevinst, både på det musikalske område, og på det humoristiske, som da den lune svensker på et tidspunkt ville ”piske stemningen ned”, da han introducerede ”Der er intet så stille som sne”…

Det var også Stenbäck, der havde lært hvad en dansk ”sekstur” var. For som han sagde, så havde han fundet ud af, at det intet havde med ferierejser til Thailand at gøre!

De mange nye numre udkommer på en cd engang til foråret, da bandet endnu ikke har været i studiet, men den bliver værd at vente på.

Morild i Kina:

9. oktober The Danish Cultural Institut, Beijing

10. oktober Tekkwun Live House, Guangzhou

11. oktober Guangzhou Live House, Guangzhou

12. oktober 14.30 Nanjing, Nanjing

13. oktober Nationalpavillonen på EXPO, Shanghai

14. oktober Europa Stage på EXPO, Shanghai

www.morild-musik.dk

www.myspace.com/morildmusik