Sidste år blev Folk Roskilde Lirum Larum kåret som årets spillested ved Danish Music Awards Folk. Folkene bag hviler ikke på laurbærrene, men er som sædvanlig klar med et godt efterårsprogram. Ja, den første koncert med irske John Doyle er allerede afviklet.

Henrik Jansberg

Henrik Jansberg

Den næste er ved at være på trapperne, for Benny Holst Trio spiller lørdag 1. oktober og efterfølges 13. oktober af Anja Præst Trio med Mikkel Thomas som gæst. En månedstid senere spiller de fire nordiske spillemænd The Floating Sofa Quartet som opvarmning for Jansberg Band. Det foregår 11. november, og inden julefreden sænker sig over det midtsjællandske, kommer Rasmus Lyberth på besøg 10. december.

Foruden de ovennævnte koncerter i Folk Roskildes regi, kan man på Gimle også opleve Annika Aakjær 20. oktober og nordjyske Allan Olsen med band 27. oktober. Det bliver så trioen Folkeklubben to dage senere, og Hymns From Ninevehs akustiske duo kommer 17. november

http://www.lirumlarum.dk/

http://gimle.dk/