Den 29. Shetland Folk Festival sluttede i søndags efter fire dage med mange store musikoplevelser af både professionelle og amatører på de forblæste øer nord for Skotland.

Den prisbelønnede danske gruppe Zar’s seneste cd hedder ”Der brænder en ild”. Denne titel er meget sigende for den netop afviklede folk festival på Shetlandsøerne, hvor en stor del af befolkningen brænder for folkemusikken uanset alder.

En gruppe musik-interesserede fik ideen for næsten 30 år siden, og den første festival blev afholdt i 1981, og siden er festivalen vokset, uden at den er blevet kommerciel.

Der reklameres for festivalen, men da der er mange små spillesteder, er der ikke kapacitet til flere bands eller tilhører. Der menes således at have været mellem 300 og 400 turister til øerne i forbindelse med årets festival.

Begivenhed for alle

For begivenheden er først og fremmest for alle, både de inviterede musikere, men ikke mindst for de lokale amatører og de mange musikinteresserede på de små øer, der dækker et samlet område på størrelse med Lolland.

Der deltog således 16 bands med i alt 73 musikere i år, foruden 36 lokale amatørorkestre, der fik mulighed for at vise, hvad de kunne, da der hver aften var to amatørorkestre eller solister på hvert spillested, som support inden aftenens koncerter.

Der blev afholdt 18 koncerter i løbet af de fire dage. Alle 16 bands spillede hver aften på et af spillestederne, der geografisk var fordelt over flere af øerne, så musikken kom ud til flest mulige.

Der blev i alt benyttet 12 forskellige spillesteder, men flere af de mest afsidesliggende steder var dog kun værter for en enkelt koncert.

Fire af spillestederne er baseret i øernes hovedstad Lerwick, hvor ca. en tredjedel af øens befolkning på ca. 22.000 bor.

Men foruden de 18 koncerter, blev alle bands præsenteret ved den officielle åbning torsdag eftermiddag, hvor alle spillede et enkelt nummer. Og som afslutning på festivalen søndag aften var der koncerter på tre spillesteder i Lerwick. Alle tre steder spillede samtlige deltagende bands et kvarter, så det blev til en fem timer lang koncert på hvert koncertsted.

De spiller derfor i forskellige rækkefølger, og bliver transporteret rundt mellem stederne i shuttlebusser.

Den nordiske afsmitning

Foruden bliver der afholdt fire koncerter for børn, unge mennesker og andre amatørmusikere, og i år har arrangørerne parallelt afholdt en uges workshop for 20 unge mennesker i ”Nordic Tone-projekt”, som blandt andet er støttet af Kunstrådet.

Her har deltaget fire unge fra Shetland, Norge, Sverige, Finland og Danmark.

Tilhørsforholdet til de nordiske lande er ikke helt tilfældigt.

Der har boet mennesker på øerne i Atlanterhavet i mere end 5.000 år, og gennem historien har øerne været under både dansk og norsk herredømme. Det begyndte med vikingernes hærgen omkring år 800, og siden har øerne indgået i et politisk spil mellem Skotland, Norge og Danmark, inden Christian den Første pantsatte øerne i 1468, og i 1472 blev øerne indlemmet under Skotland.

Derfor kan man stadig finde mange gader, by, stednavne med nordisk klang.

På kultur og musiksiden har man derfor også modtaget mange impulser fra de omkringliggende lande, og musiktraditionerne på øerne er store. Det viser det store antal af amatørbands og musikere, som får lov til at optræde en gang hver på festivalen.

Og folkemusikinteressen er stor på øen. Man kan eksempelvis samle omkring 100 violinister i alle aldersgrupper en gang om ugen, på et af byens hoteller i vinterhalvåret, til fælles spil.

Tilfredse musikere

Om selve festivalen fortæller Gordon Davidson fra organisationskomiteen: ”Vi er 10 medlemmer af organisationskomiteen, der alle arbejder frivilligt. Men i løbet af de fire dage har vi mere end 300 hjælpere i gang.”

Mhari Pottinger, der også er en af de ansvarlige for festivalen tilføjer: ”Vi holder de første møder i juni måned, og derefter kører det derud af. Så derfor er det også glædeligt, når vi næsten kan melde udsolgt flere uger før festivalen, hvor der er 5.250 billetter til koncerterne.”

Men har man ikke mulighed for at få billetter til koncerterne kan man nøjes med et medlemskab, hvor man så kan overvære åbningskoncerten, og kan komme hver aften i Festival-centret, hvor mange af de deltagende musikere mødes efter aftenens koncerter og spiller sammen. Her er der også optræden af amatørorkestre til langt ud på natten.

Lisa MacIsaac og Brenley MacEachern, der sammen udgør Madison Violet, fortæller om deres forhold til festivalen til Roots Zone: ”Vi har aldrig spillet her før. Vi har sendt vores to tidligere cd’er til en af arrangørerne David Henderson, uden at få noget svar. Men da vi så mødte ham på Tønderfestivalen sidste år, var han meget begejstret efter at have hørt os, så derfor er vi her nu,” fortæller Brenley.

Lisa tilføjer: ”Jeg ved, at mange af de andre musikere hyggede sig på færgen fra Aberdeen, men da vi kom fra et par ugers turne i Tyskland, og var godt brugte, tog vi det roligt på turen herop og sov meget.” Hun fortæller videre: ”Der er en dejlig varm og hjemlig stemning, hvor kammeratskaber fornyes eller skabes mellem musikerne i klubben. Hvor vi også har en masse god jamming.”

Arrangørerne har sørget for stor variation og forskellighed i valget af bands, og der er normalt ikke nogen hovednavne, men i år deltog den populære irske sangerinde Cara Dillon efter hun fik en henvendelse fra arrangørerne, og hun var meget glad for invitationen.

”Min mand og jeg har tit snakket om festivalen her, men vi har altid været andre steder, når den blev afviklet. Men nu er vi her og det er helt fantastisk. Vi bor ligesom alle de øvrige musikere privat. Vi bor ved en dame, der hedder Pat, og hun forkæler os. Vi kan stå op og få mad serveret, når det passer os, og kommer vi sent hjem, står der også noget klar, Hun sendte os endda en dvd med alle Shetlands seværdigheder sidste år, men vi har desværre ikke haft tid til at komme ud og se noget, på grund af lydprøverne og transporten rundt til de mindre spillesteder,” fortæller Cara Dillon til Roots Zone og siger endvidere:

”Rent personligt synes jeg, at en af de bedste ting ved festivalen her er, at man ikke kan gå andre steder hen. Så man er sammen med de andre musikere hele tiden, lytter og bliver inspireret.”

Lokale talenter

Netop det, at lytte til andre, og lære nye ting er en af årsagerne til, at man lader de lokale orkestre deltage ved festivalen.

Eksempelvis optrådte ”Fiddlers Finale”, der er en gruppe på syv unge mellem 11 og 17 år ved en af koncerterne, under ledelse af Alan Gifford, der underviser i violinspil på skolerne. Han har således samlet de unge til fælles øvetime en gang om ugen, og det har givet et flot resultat.

En af de unge violinister Chapman Cheng, er lige blevet kåret som ”Årets unge violinist” på Shetland, og en anden af eleverne, Maggie Adamson, bliver af Alan Gifford kaldet et multitalent. Den 16-årige Maggie spiller foruden violin, også piano, fløjte og harmonika. Og nu har hendes lærer givet hende en trompet som en ny udfordring. Den talentfulde Maggie har flere forskellige strenge at spille på. Hun er netop blevet udtaget af det skotske sejlsportsforbund til fællestræning, med henblik på deltagelse ved OL i 2012!

Så den musikalske ild brænder fortsat på Shetlandsøerne, og folkemusikkens fremtid synes sikret mange år fremover, da ungdommen udviser stor interesse for at deltage og sørge for at holde flammerne ved lige i folkemusikken