På deres tredje album, leger One-Eyed Mule med en vid palette af udtryk hentet fra det nordamerikanske kontinent.
“September Sigh” byder på melodiøs akustisk folk, som vi kender det fra de hypede The Rumour Said Fire og disses forbilleder med ’60ernes amerikanske folk-harmonier. “September Sigh” er ægte melankolika-folk, som ikke mindst understreges af den underliggende sav, der klagende giver sangen karakterer og måske endda hit-potentiale?
Rasmus Dall har en intensitet og et nærvær i sin stemme, som minder lidt om Jeff Tweedys. Lyden på “Drifting to a Happy Place” sender da også fingerkys tilbage til Uncle Tupelo og Wilco fra før de for alvor blev mærkelige. Dette gælder især nummeret “Rain Keeps Falling On You”.
I det hele taget er One-Eyed Mule bevidste om deres alt.country-rødder. Calexico, der tidligere har forekommet mig at være en stor inspiration for One-Eyed Mule, synes også at stikke hovedet frem på denne skive.
Trods anmelderens massive trang til name-dropping har One-Eyed Mule en umiskendelig lyd, der skaber en forbindelse mellem den nordiske melankoli og ægte amerikansk country-sentimentalitet af den gode slags.
One-Eyed Mule er i øjeblikket på vej til den prestige-fyldte South-by-South West festival i Austin, Texas, hvor de skal prøve kræfter med en scene, der er nådesløs som en revolvermand. Hvad skal amerikanerne med dansk amerikana, når de har det hele selv og meget mere til? Måske ligger svaret i det, at One-Eyed Mule lyder lidt som mange forskellige, men der er ikke rigtigt nogen, der lyder helt som One-Eyed Mule.
Og så spiller talent forhåbenligt stadig en rolle. One-Eyed Mule kombinerer intelligente arrangementer med rene melodier og smukke harmonier, der fremhæver de længselsfulde tekster. De har masser af kant, og på “Drifting to a Happy Place” viser de med et varieret udtryk endnu flere facetter af sig selv, og slår fast, at de kan meget andet end tremolo-indsøbet ørken-rock.
One-Eyed Mule: “Drifting to a Happy Place”
Cope Records (2010)
Søren Jensen Lund
