7 år og 14 numre, plus et bonusnummer! Der er virkelig arbejdet længe og grundigt på svenske IdaLO´s debut-album, ”En Samling Sånger”, i øvrigt samme titel som Lisa Ekdahls berømte udgivelse fra 2003.
Det danske folkemusik mm.-ikon, Finn Olafsson har produceret, medkomponeret og akkompagneret med sine sikre guitarer. Og man mærker bestemt, at der er kælet for det færdige produkt. Ud over Finn Olafsson medvirker en håndfuld dygtige musikere på albummet, heriblandt storebror Torsten Olafsson på trommer, percussion og bas,
Egentlig ligger albummet lidt udenfor RootsZones område, for det er – trods Olafssons afsæt i folkemusikken – kærlighedsfyldt populærmusik, der præger ”En Samling Sånger”. Og ikke et ondt ord om det. Vi har helt sikkert brug for mere kærlighed i denne hårde verden, og IdaLOs tekster udtrykker omsorg for hendes egen teenagedatter, livsglæde og glæde over at have fundet kærligheden efter at have frigjort sig fra et ikke-fungerende parforhold. Emner som mange vil kunne nikke genkendende til.
Alligevel var jeg lidt overrasket over albummet, for jeg husker Olafssons første akustiske plade og nummeret ”Travellers Joy”, som jeg for mange år siden lærte mig at spille på guitar. Rene folketoner! Det samme gælder Tom Frederiksens, Torsten og Finn Olafssons vidunderlige Frank Jæger-fortolkninger. Men ok. Musikalsk spændvidde er absolut en dyd.
For et år siden udgav IdaLO en smagsprøve på ”En Samling Sånger”. Det var nummeret ”Våryra” (Vår-feber), som jeg dengang spåede, kunne blive et ægte svensk forårshit. Nummeret er nummer 14 på albummet og vel nok det mest iørefaldende og tekstmæssigt måske det mest nuancerede med sin lyriske beskrivelse af forårets forløsende virkning.
Desværre synes jeg, trods det store produktionsarbejde, ikke, at de øvrige numre på albummet har samme kvalitet. Her er simpelthen for mange forenklede gentagelser, for mange appeller til hjertet og rigeligt med flyvske kærlighedslovprisninger!
IdaLO siger selv, at hun skriver sange om kærlighed og om længslen efter helhed og mening. Mange af sangene på albummet, fem stykker, har hun skrevet i sin datter Novas teenageår. Og hun tilføjer, at de fortæller meget af det, hun dengang ville have, at datteren skulle vide. ”Stanna” er et af disse. Her opfordres til eftertænksomhed midt i de mange forvirrende indtryk, vi udsættes for hele tiden. Stå stille lidt og tænk dig om! Samme tema berøres i ”Låt världen snurra”. Det handler om at finde sig selv, og det er bestemt vigtigt, men hvordan gør den følsomme teenager det?
Albummets indledende skæring, ”Det er inte värt det” har et alvorligt emne. Det handler om at frigøre sig fra en dominerende mand, der har tvunget en til at gå rundt i de samme cirkler. Ok! Bob Dylan har engang rettet lignende spark mod en tidligere kæreste med ”Positively 4th Street”, og han havde bestemt succes med det, men jeg ville gerne have hørt en lidt mere konkret beskrivelse af, hvad det var for cirkler, IdaLO tænker på.
Det næste nummer, ”Att hitta nån som dig” jubler over at have fundet den rette kæreste. Bestemt ikke uvæsentligt, men er hun virkelig den engel, der påstås? Og hvilke kvalifikationer har en engel?
Flotte arrangementer, dejlig lyd, men jeg savner altså mere mindeværdige melodier og mere nuancerede tekster. Mindre hjerte-smerte! Hvis man bedre vil kunne forstå ordene, kan man for 245 kr. erhverve sig et smukt sanghæfte med tekster og noder. Det kan fås gennem Finn Olafssons hæderkronede musikforlag, Olafssongs, der siden 1980 har beriget os med så mange dejlige udgivelser.
Øverste foto: Julie Montauk
